| Om penge mindset
Om penge mindset 2018-01-04T16:58:41+00:00

Hvad er et penge mindset?

Et penge mindset er en sjov størrelse.

Det er de tanker, følelser og overbevisninger, du har omkring penge. De kan være både positive og negative.
De kan være kærlige og støttende. De kan være nærende og givende. De kan være fulde af tillid. Men de kan også være ødelæggende og saboterende. De kan være drænende og destruktive. De kan være hæmmende og fulde af
bekymringer.

Men hvorfor skulle vi have negative tanker om penge? Og hvorfor skulle vi sabotere vores egne muligheder for at skabe økonomisk frihed? Og hvorfor skulle vi ikke ønske at tjene mere?

SÅDAN PÅVIRKER DU DIT PENGE MINDSET

Der er stor forskel på at være smart med penge og have styr på sit penge mindset. Altså, hvordan du tænker om, tror på, føler og agerer omkring penge.  Et kærligt og positivt penge mindset handler om at håndtere økonomi og penge med overskud.
Penge er for mange et socialt tabu-emne. I hvert fald, hvis ikke vi kan svinge med millionerne eller vise sig frem på de sociale medier.  Og meget få taler åbent omkring deres penge og økonomi – heller ikke selvom de faktisk har, hvad de skal bruge og mere til.  Derfor er det også et emne, der er svært at føle sig godt tilpas i.

Hvilke historier fortæller du dig selv omkring penge?

Og hvordan er din indre dialog omkring penge?
Måske du kan kende dig selv i disse:

• Jeg er ikke god med penge

• Det er hård at tjene penge

• Det er svært at holde på pengene

• Jeg hader at skulle håndtere mine penge – det er besværligt og kedeligt.

• Det er hårdt at være selvstændig

• Det er svært at lave regnskab, moms og skat

• Det er ualmindeligt kedeligt at tage hånd om mit regnskab og økonomi.

Tag blot et lille skridt allerede i dag.

Negative overbevisninger omkring penge, kan resultere i overforbrug. At du lukker øjnene og ignorere pengesager. Eller, at du lader andre håndtere dine økonomi og ikke selv tager ansvar.
Det kan resultere i frygt. Måske er du er bange for at bruge penge. For hvad nu hvis der er ikke er nok. Og det kan resultere i underbetaling. At du ikke får den betaling du er værd. Eller måske slet ingen betaling.

Det kan gøre en kæmpe forskel for dig, din økonomi og din virksomhed, at få styr på dit penge mindset. Vent ikke til frygten, ubehaget og tvivlen har lagt sig og ikke længere er en del af dig.

Tag blot et lille skridt allerede i dag.

Jeg lover at holde dig i hånden. At støtte dig. Heppe på dig. Guide dig og vise dig vejen.

Kærligst
Pernille