Tirsdags Tricks – Giv slip på hvordan pengene skal lande

2018-06-06T19:00:03+00:00 6. juni 2018|Blog, Tirsdags Tricks|0 kommentarer

Du ved det godt.

Du har hørt det før.

Måske nok en million gange!

Du skal give slip på bekymringerne om hvordan og koncentrere dig om hvad du kan gøre for at det (måske) sker.

Uanset om det handler om penge, kunder, drømme eller lignene er du nødt til at give slip på alle tanker om hvordan det kommer til at ske.

Men HVORDAN gør man det? Hvis det var så p…. nemt, så var der nok ikke så meget snak om det.

Kan vi virkelig lære at slukke for myldertankerne og bare give slip?

Jeg tror på det er meget individuelt, hvordan du giver slip, sender det ud og lader det ligge. Men det kan lade sig gøre for alle.

Nedenfor deler jeg en sammenligning, som måske kan hjælpe dig til at slippe bekymringen og give slip.

Da jeg selv hørte den første gang gav det simpelthen så god mening for mig og det har bragt mig et stykke videre på at give slip på hvad der end jeg har brug for at slippe i denne omgang.

Forstil dig, at du sidder online på en lækker hjemmeside, shopper rundt og putter de lækreste ting i kurven.

Måske tjekker du lige leverings- og handlesbetingelserne.

Du hopper videre til godkendelse og betaling af varerne. Og kan nu vente spændt på at modtage dine varer.

Hvis du har bestilt noget fra ulandet, kan leveringstiden variere en hel del.

Men ringer du til virksomheden og tjekker at du har modtaget din bestilling?

Skriver du til dem og tjekker, at de har fået pakket dine varer? Og tjekker du, at de også husker at sende dem afsted?

Ringer du til fragtfirmaet og tjekker at din pakke er blevet indleveret? Og tjekker du med dem om hvilket fly og bil det bliver leveret med? Og præcis hvornår?

Nej vel.

Din bekymring stopper efter din bestilling, fordi du stoler på proceduren og på at du nok skal modtage det du har foretaget en handling for at få.

Men hvorfor er det så vi har sådan et behov for at gøre det med penge, kunder, opgaver og med vores drømme?

Jeg ved, at når det lykkes mig at ”give slip” og have tillid til at tingene sker som de skal, hvis jeg gør det jeg skal, så lander alting meget fint og ofte endnu bedre end jeg turde drømme om.

Mit budskab er at du skal sætte tingene lidt i perspektiv. Du behøver ikke vide alting i detaljer og kontrollere alting for at det lykkedes. Gør hvad du kan gøre og stop så. Giv slip og stol på at resten ordner sig som det skal. Kunden skal nok beslutte sig for at ville handle hos dig, fordi du har gjort hvad du kunne for at give god service og rådgivning. Og hvis ikke, kommer der en anden kunde.

Vær åben for, at du får det du drømmer om og stol på at hvis du gør hvad du kan, får du noget godt igen.

Men hvordan og hvornår det lige lander kræver tillid og tålmodighed fra din side. Jaarhhh, jeg ved det. Det er det samme som at sige ”bare giv slip på det”. Men jeg håber, at det lille eksempel gør det lidt lettere for dig ikke at forsøge at regne det hele ud på forhånd.

#mindyourfinances
#økonomiskementor
#moneymindset
#nomoremoneystress
#roimaven
#moneysoul
#moneycoach
#moneybabe
#moneymindsetcoach
#selvstændig
#femalemoneymindset
#økonomi
#økonomimedoverskud
#femaleentrepreneur
#kvindeligeiværksætter
#kvindeligiværksætter
#femaleboss
#femalemoneymindset

Skriv en kommentar