Tirsdags Tricks – Gør fakturering til en leg

2018-05-02T13:06:35+00:00 1. maj 2018|Uncategorized|0 kommentarer

Får du sendt fakturaer til dine kunder?

Altså hver måned?

Eller udskyder du det til senere?

Håndtering af fakturering

Der kan være rigtig mange følelser forbundet med, at skulle kræve penge for sit arbejde. Fordi du skal bede om belønning for den værdi, du har leveret. Det kan medføre en række indre dialoger;

Er det okay at tage penge for noget der var let (måske også en fornøjelse) for dig at gøre?

Fik du leveret nok værdi i forhold til den pris du tager for det?

Må du gerne fakturere med det samme, eller skal du vente til kunden har modtaget det du sælger?

Hvor længe skal du afsætte til at betale, og hvad gør du hvis kunden ikke vil betale til tiden, eller betale forud?

Måske medfører hele faktureringsdelen også en forhindring, fordi det betyder du skal sætte dig ned og kigge på et regnskabsprogram. Og det i sig selv kan være ret overvældende, skræmmende eller bare besværligt.

Men fakturering kan faktisk komme til at blive din yndlingsbeskæftigelse. Jeg hjælper dig med at knække koden, for hvordan du sender faktura ud, der er sjove for dig at lave, og en fornøjelse for dine kunder at betale. I hvert fald den første del.

Derfor er det vigtigt at få faktureret

Vi kommer ikke udenom at fakturering er essentielt for din virksomheds overlevelse. Det er vigtigt du kender din værdi og få pengene ind på din konto. Det er vigtigt at kende din pris og have klare aftaler med dine kunder. Også i forhold til hvornår du fakturerer, hvor meget du fakturerer og hvad, der er inkluderet i prisen og hvad, der er ekstra. Men vigtigst af alt, hvornår pengene skal betales.

Derfor starter din fakturering allerede idet du udsender dit tilbud. Her sørger du for at gøre det helt klart hvad kunden køber, og hvad det koster. På den måde kan du overføre helt den samme information til din faktura, uden nogle overraskelser. Gennemsigtighed i hvad du sælger er nøglen til et godt samarbejde og vigtigt for dine kunders oplevelse med at handle hos dig.

Sådan sætter du betalingsbetingelserne

Når du har aftalen om pris og ydelse på plads, vil det føles mindre ubehageligt for dig at fakturere. For I har allerede aftalen på plads og du overrasker ikke kunden med hvad der skal betales.

Sørg også for at have udspecificeret dine handelsbetingelser på din webside eller i dit tilbud, så der ikke er nogen tvivl om dine betingelser. For eksempel kan du beslutte, at hvis ordren er over 10.000 kroner, skal halvdelen betales forud. Sæt også regler for hvordan det fungerer, hvis du skal fakturere i rater.

Hvornår skal du fakturerer til?

Der kan være stor forskel på om du fakturere pr. d. 20. eller pr. d. 30. i måneden. På om du har korte eller lange betalingsbetingelser.

Langt de fleste af dine faste regninger skal betales lige omkring d. 30./1. i måneden. Og det kan give store likviditets udsving på dine konti, hvis dine kunder først betaler midt i måneden.

Har du overskud på kontoen til at udvise den slags fleksibilitet?
Og har du lyst til at bruge din likviditet sådan?

Sørg for at tilrettelægge betaling af dine faktura, så det passer med dine egne betalinger. Hvis du allerede lavet aftaler med dine kunder om at du fakturer ultimo måneden, så er det blot om at få ændret på det og lavet en ny aftale med dem.

Du kan eventuel starte med at ændre det for dine nye kunder og efterhånden som du bliver mere og mere tryg ved procedureren, kan du også ændre det for dine gamle kundeaftaler.

Det er blot en mail med info om, at pr. næste måned har du ændret dine fakturerings rutine, og vil fremover fakturere pr. d. 20.

Giv den gas og få sendt de fakturaer af sted – det er en fest også for din bankkonto.

Sæt system i dine faktura

Jeg vil derfor anbefale dig 3 ting, der kan give dig helt ro i maven omkring det, at skulle fakturere:

  1. Sørg for at have klare regler for dine handelsbetingelser og gør det helt synligt for kunden før de køber
  2. Giv ingen ny information i dine faktura, men gør det helt gennemsigtigt hvad der er købt, til hvilken pris og hvad der er ekstra
  3. Få et regnskabsprogram, eller gør det til fast rutine at fakturere og sørg for at sætte dato for betaling, så der er overskud på din konto til dine egne regninger. Afsæt eventuelt tid til at skulle indsamle betaling, eller sende rykkere.

 

Har du brug for trin-for-trin rådgivning i hvordan du let håndterer dit regnskab så tag et kig på mit forløb Regnskabsninja metoden, der let og overskueligt tager dig igennem alt hvad du har brug for at vide, for at effektivisere dit regnskabsforløb

#Mindyourfinances #Tirsdagstricks #MoneySoul #Regnskabsninja #Overblikerguld #Selvstændig #Femalebusiness #Mindset #Femalemindset #Pengemindset #Feminintpengemindset #roimaven

Skriv en kommentar