Tirsdags Tricks – Sådan gør du det let at tjene penge

2018-05-02T13:38:42+00:00 1. maj 2018|Blog, Tirsdags Tricks|0 kommentarer

Kender du følelse af, at det helst skal være hårdt at tjene penge for at det er okay at tjene dem?

Måske ikke sådan på det logiske plan, for ingen af os, drømmer om at gøre tingene ekstra svære for os selv. Men ubevidst er der mange af os, der er opdraget med den overbevisning at “vi skal arbejde hårdt for at tjene penge” og “jo hårdere vi arbejdere, jo flere penge tjener vi“.

Det er en hård tilgang til livet, og især som selvstændig. For her kan vi virkelig komme til at lægge et unødigt pres på os selv. For vi skal helst arbejder hårdt, ellers tjener vi ingen penge. Ellers har vi ikke rigtig fortjent de penge vi tjener…

Eller hvad?

Er surt tjente penge den rigtige slags indkomst?

I de perioder hvor dine batterierne er lidt flade, og du måske føler dig en smule uinspireret, kan dit ego i den grad komme på overarbejde. “Kom nu. Du skal jo arbejde. Du skal jo tjene penge. Man har aldrig fri som selvstændig. Succes kræver hårdt slid”.

Og det kan virkelig føles tungt og hårdt, når du presser på. Og jo mere du kæmper og knokler, jo mere tungt føles det.

Men her er den store hemmelighed som alle os selvstændige får lov til at dele. Jo det kan være hårdt. Men det, vi tjener penge på er det, vi elsker at gøre. Derfor kan det også være let som en leg og føles som det vildeste i verden at nogen vil betale os for lige præcis det, vi elsker at lave!

Og det er helt okay.

Psst..Hvis det føles hårdt, er du altså ikke på rette vej

På det logiske plan, så ved du godt, at det sagtens kan være let at tjene penge. Det kan sagtens være sjovt at tjene penge. Du har måske set mange andre gøre det. Og du ved dybt ind i dig selv, at det virkelig er muligt.

Fortæller du dig selv, at du er “sådan én der arbejder hårdt – og godt kan lide det.“? Ændrer det på hvor træt du er, eller hvor meget du drømmer om ferie laaangt væk fra hverdagen og dens gøremål?

Alt for mange gange har du hørt og formentlig modtaget de velmenende og gode råd som “gå med flowet” eller “hvis det føles hårdt, så er du ikke på rette vej” eller “giv slip på det, der ikke er rigtigt for dig“.

Faktum er bare, at det ikke ændre på at du er drænet for energi. Og i de perioder kan det være ekstra svært at mærke flowet og hvad der føles rigtigt for dig.

Vi forstår nemlig sjældent de råd før vi har mærket det på egen krop. Får vi har prøvet hvad det virkelig vil sige at være med flowet. Før vi virkelig har mærket, hvor let det kan være. Det er let når du er inspireret. Når du tilladder dig selv at gøre det, som føles rigtigt. Når du arbejder fordi du er inspireret og ikke kan lade være. Ikke fordi du skal og bør og føler dig nødt til det.

Hvis du hele tiden knokler uden at nyde det, eller føler at du må kæmpe dig igennem hver eneste dag – så gør du det forkert.

Driv forretning når du er inspireret, ikke når du er stresset

Det helt særlige du kan og som falder dig helt naturligt, er langt fra nemt for andre. Ofte er det, som falder dig allermest naturligt og som du ikke selv oplever som noget særligt, netop det som er dit helt særlige. Men fordi vi er opdraget til at vi skal arbejde hårdt for tjene penge, sår vi tvivl, når vi går med det, der falder os naturligt. Når vi giver slip og tager tiden til at lade op og mærke efter. Eller når vi stopper ved det som ikke føles rigtigt.

Når vi tjener penge, på noget vi kan lide, og samtidig passer på os selv, lader op og mærker flowet, ja så kommer ego’et gerne på banen og fortæller dig, “at du da ikke har fortjent de penge, for du har jo ikke arbejdet hårdt for dem“.

Sådan gør du det let for dig selv

  1. Lad op.
    Skab et rum til dig, hvor du kan give slip og bare være. Jeg taler ikke om dage eller uger, hvis ikke du har mulighed for det. Men jeg taler om en stund for dig selv. Giv dig selv tid til ikke at skulle noget. Hvor du ikke bør noget. Du skal bare være.
  2. Nyd det
    Ha’ det sjovt med din business, dine kunder og det du kan og gør i din business
  3. Stop dig selv
    Stop med at presse på, men hav tålmodighed og arbejde stødt og roligt mod dine mål.
  4. Overbevis dig selv 
    Arbejd med dit penge-mindset og find beviser på, at dit ego tager fejl.
  5. Giv dig selv løse tøjler og løb fri
    Når du mærker den boblende glæde af kreativitet, så husk at slippe tøjlerne for dig selv. Gå med på de sjove, skønne og pudsige ideer du får, uanset om de ikke passer i nogen forretningsmodel lige nu. Det er nemlig ofte her magien og letheden rigtig findes.

Har du brug for hjælp til at lægge en plan for din forretning og få dit mindset til at passe til din forretning, så tag et kig på mit mentor-forløb MoneySoulMarketing, der forener de praktiske elementer af at drive forretning med dit mindset, så det bliver let, overskueligt og får dig derhen hvor du gerne vil med din forretning

 

#Mindyourfinances #Tirsdagstricks #MoneySoul #Regnskabsninja #Overblikerguld #Selvstændig #Femamlebusiness #Mindset #Femalemindset #Pengemindset #Feminintpengemindset #roimaven #lawofatraction #moneysoulmentor #mindsetcoach #mindsetshift #Lawofaction #lovenomhandling #lovenomtiltrækning #sayyestosuccess #sigjatilsucces

Skriv en kommentar