Hvad er vigtigst for dig?

2018-09-20T11:35:39+00:00 12. september 2018|Blog, Video|0 kommentarer

Denne video handler om det, der kan være svært at tale om som selvstændig. Fordi vores stolthed kan komme i vejen for vores planlægning.

Jeg er næsten sikker på, at da du startede op som selvstændig havde du ikke kunnet forudse halvdelen af de ting, der er sket. Du har måske overvurderet, hvor hurtigt du kunne komme til at leve af det, eller undervurderet hvor svært det ville blive også at skulle være mor og have råd til både ferier og weekendplaner?

Som selvstændig kommer du lynhurtigt ud i en gigantisk personlig udvikling. Der bliver en blanding af alt det du synes at du bør og skal, og alt det som realistisk set kan lade sig gøre.

Derfor er det uhyre vigtigt at du stiller dig selv et meget vigtigt spørgsmål:

Hvad er dine værdier? Og hvad skal der til, for at du kan finde ro som selvstændig?

Vi starter alle sammen forskellige steder, og med forskellige forudsætninger.

Men fælles for os alle er at vi driver virksomhed, fordi vi vil gøre en forskel. Måske kan du ikke leve af det lige nu, eller måske kan du. Det vigtigste er at du får forenet dine værdier, med din måde at drive virksomhed på, så du undgår penge-stress.

Det kan være at du, lige som jeg, ikke er glad for at skulle presse på med salget. Men du har stadig faste udgifter, ferieplaner eller gæld i banken. Så kan du beslutte at have et deltidsjob, der giver dig økonomisk stabilitet og ro til at drive virksomhed, fordi du er motiveret. Ikke fordi du er stresset.

 

Og husk – du er ikke alene.

Hvem taler du med, om dine op og nedture? I facebook gruppen Selvstændige Kvinder og Økonomi – en gruppe for dialog og åbne spørgsmål finder du andre selvstændige, der, lige som dig har tvivl, spørgsmål og frustrationer. Vi deler dem alle – sammen med vores sejre og gennembrud. Kom indenfor og bliv en del af fællesskabet.

Kærligst

P

 

Skriv en kommentar