| Det siger kunderne
Det siger kunderne 2018-08-27T11:26:04+00:00

Kunderne siger

– Charlotte Sofie Cocco Johannsen –
www.cchypnoterapi.dk

“Faktisk synes jeg, at økonomi er sjovt og jeg kan godt lide, at sidde og nørde med tal. Så da jeg sprang ud som selvstændig hypnoterapeut tænkte jeg, at jeg da nemt selv kunne klare mit ret simple regnskab.

Jeg måtte dog sande, at der alligevel dukkede   tvivlsspørgsmål op, om jeg “gjorde det rigtigt” eller overså noget.
Jeg besluttede derfor, at booke en 1:1 session hos Pernille.

Da jeg bor i Jylland var det bare super fedt, at sessionen kunne foregå over Skype og det var helt uden problemer.
Det har været rigtig godt, at få et professionelt blik på mit regnskab.
Det gav ro i maven.
Pernille gav mig gode fif og fandt et par steder, hvor jeg kunne gøre mere for mig selv og effektuere. Jeg fik hjælp til at navigere rundt på skat.dk og fik en bedre forståelse for min forskudsopgørelse, moms vs lønsum og jeg blev klogere på pension og sygedagpengeforsikring. Så vi var langt omkring!

Jeg tænker, at jeg bestemt vil investere i et regnskabsninja-klippekort, så jeg kan gøre brug af Pernilles kærlige og sikre vejledning, når der igen dukker nye tvivlsspørgsmål op.”

–Phoebe Zol
Annemone Bjerregård-

“Uden Pernille var jeg uden tvivl druknet i en masse kedelige regler og tal, samt faret vild i Skat-junglen.
Pernille er super god til at finde det der er relevant for min (fremtidige) virksomhed og at skære det tilstrækkeligt ud i pap så jeg kan forstå det.

Hun er en uundværlig livline i selvstændig-verdenen,
og hun får mig til at glæde sig (kontra at frygte) til første gang momsen skal registreres og betales. Alle burde have sådan en skarp, dygtig og skide sød Pernille i deres business liv. Hun får min varmeste anbefalinger.”

– Tina Haren –

“Jeg har gennem et års tid brugt Pernille som revisor i min psykologvirksomhed. Der er ingen opgaver, som Pernille ikke løser hurtigt og til perfektion.

Det bedste ved samarbejdet med Pernille er dog, at hun altid i sin opgaveløsning har fokus på at klæde mig på som selvstændig til selv at kunne løse opgaverne, såfremt jeg skulle ønske det. Jeg er gået fra at hade regnskab til faktisk at se frem til de dage foran computeren, hvor jeg laver årsregnskab, får styr på bilag eller moms.

Til sidst men ikke mindst, så er Pernille en fornøjelse at arbejde sammen med: Rolig, kompetent, humoristisk og positiv.

Pernille har mine allervarmeste anbefalinger.”

– Sif Svejgaard –
skrivecoach i Wordwiz

“Før Moms med Nydelse var jeg usikker på, hvordan jeg skulle få styr på alt det der regnskabs- og moms- og bilagsnoget.
Det var derfor det mest selvkærlige at sætte mig sammen med andre selvstændige kvinder og en kop god kaffe med Pernilles kompetente vejledning og nede-på-jorden tilgang til regnskab på sidelinien.

Det var så fedt at sidde dér i en hyggelig atmosfære og kunne stille ALLE de spørgsmål, jeg havde.
Jeg fik lavet hele mit regnskab og har nu ro i maven, mens jeg også glæder mig over de inspirerende kvinder, jeg mødte på dagen.”

– Oliivija Summer

“Aner du ligesom jeg, ikke særlig meget om moms, skatteregler, hvilken virksomhedsform der er den bedste for dig, synes du i virkeligheden at det er røv kedeligt, og har du svært ved både at se og overskue hvor du skal starte, hvis du gerne vil være selvstændig?
Så er Pernille den HELT rigtige at få hjælp hos!!
Min 1:1 session med Pernille, bød ikke kun på svar på alle mine virkelig mange spørgsmål(tro mig… Jeg havde seriøst mange!) Pernille gav mig også et virkelig godt indblik i nemme og overskuelige strategier, jeg som kommende selvstændig vil få sindssygt meget gavn af.
Pernille har virkelig givet mig både blod på tanden til at starte virksomhed(det behøver jo slet ikke at være så knas tørt og uoverskueligt) og ro i maven, fordi hun formår at få stillet de rigtige spørgsmål og få guidet dig rigtigt videre. Derudover er Pernille simpelthen så sød, rolig, struktureret og nede på Jorden, og det er ikke en overdrivelse når jeg siger, at hun greb mig lige nøjagtig der hvor jeg var.
Det VED JEG, at hun også vil gøre for dig.
Hvis du bruger Pernille, er du sat op til at vinde STORT, fordi hun lærer dig at fiske fremfor bare at give dig nogle fisk, som du så selv kan fjumre rundt med indtil de er spist. Med Pernille får du overblik, overskud og let anvendelige metoder som du kan bruge med det samme.
Jeg har kun mine absolut BEDSTE og VARMESTE anbefalinger til denne vidunderlige kvinde og er dybt taknemmelig for, at jeg fulgte min mavefornemmelse og bookede en session her.
Af hjertet tak!”

– Louise Neel Høyer –
www.louisehoeyer.dk

“Tusind, tusind tak for den rigtig gode rådgivning i forhold til mit årsregnskab.
Det var virkelig skønt at have dig på sidelinjen.

Uden din hjælp ville jeg helt sikker have brugt meget lang tid på selv at regne den ud. Hvis jeg havde regnet den ud. For selvom jeg kun har en enkeltmandsvirksomhed, så synes jeg alligevel godt, at det økonomiske kan virke noget komplekst og uoverskueligt.
Det, der var særlig fedt, var, at du både kan hjælpe mig med tallene i mit regnskabsprogram, Dinero, og guide mig i forhold til, hvad jeg skal skrive ind i felterne på min selvangivelse hos SKAT.

Og så var det helt igennem skønt at møde dig. Jeg vil helt klart anbefale dig til alle, jeg kender.”

– Yara Rasmussen –

“Jeg har haft fornøjelse af at have et økonomisession med Pernille, hvor hun hjalp mig med at forstå og får styr på moms regler, salgs faktura, skatregler og gav mig nogle gode og nyttige oplysninger om , hvordan jeg i fremtiden kan gøre ting nemmere og effektiv i min virksomhed.
Hun har også rådgivet mig lidt i at finde den rette sted til pension og forsikring som selvstændig. Hun er rigtig god til at forklare ting så vi andre forstå og hun er meget dygtig og kan sin fag.
Jeg vil anbefale Pernille til dem jeg kender , fordi jeg følte mig trygt, tilpasset og fik en rådgivning som var til at forstå, helt ned på min niveau,da jeg er et kreativ menneske og ikke så meget tal orienteret.
Pernilles rådgivning kan varm anbefales til alle som starter deres enkelt mands virksomhed.”

-Isobel Pernille Elenah Eliasen-
LiftingYou

“Jeg ved ikke hvordan du har det, når du høre ord som moms, kredit, debit, selvangivelse osv. – Jeg dør, nærmest, bare ved tanken 😬 Men, det dur jo ikke, når jeg samtidig gerne vil være seriøst iværksætterinde.
Så i dag havde jeg fornøjelsen af en Skype-session med skønne Pernille, der ikke kun er revisor, men også har en særlig evne til at gøre regentskab forståeligt og knap så farligt for sådan en som mig.
Pernille vejleder skarpt og professionel som revisor, samtidig har hun en meget fin spirituel tilgang til det at penge ikke kun er penge.
Jeg er vildt glad for min beslutning om at hyre Pernille som min rådgiver – men jeg er endnu mere spændt og stolt over at jeg nu gør min business endnu mere seriøs.😊”

– Trine Overby –

“Jeg deltog ved Pernille Birkenfeldts kursus ”Sådan bliver du en regnskabsninja” og det er en af de bedste investeringer jeg har gjord, både tidsmæssigt og økonomisk, i forbindelse med opstart af min virksomhed. Inden mødet med Pernille havde jeg prøvet at sætte mig ind i hvordan tingene fungerede. Jeg deltog ved diverse webinar som SKAT afholdte og spurgte venner og bekendte der selv var selvstændige. Jeg fik lidt svar her og der, men oftest stod jeg tilbage med endnu flere spørgsmål og endnu mere forvirret. Lige indtil jeg deltog på Pernille kursus, hvor det var tydelig at der var meget erfaring og viden at trække på. Ved kurset fik man et meget tiltrængt overblik over de mange forskellige begreber og faktorer der spiller ind ved start af egen virksomhed. Pernilles tålmodig og positiv indstilling fik mig til at føle mig tryg og der var rum til at kunne stille alle de spørgsmål jeg havde på hjertet og uden af føle mig dum eller forkert på den. Jeg gik derfra med en forståelse for hvad det kræver at være selvstændig, hvilke faktorer og fristelser man skal være opmærksomme på og med konkrete værktøjer, for eksempel programmer til håndtering af bogføring, booking portaler, betalingsportaler, pensionsordninger osv. Jeg vil gerne sige et stor tak til Pernille, jeg er ikke i tvivl om hvem jeg skal tage fat i hvis jeg en dag ikke kan få det til at stemme eller hvis andre problemer skulle opstå. Jeg giver Pernille mine varmeste anbefalinger.”

– Katrine Spiegelhauer Rasmussen –

“Pernille har været min guide og min pengementor i en periode, hvor jeg virkelig havde brug for at rydde op i mine ideer om penge. Da jeg mødte Pernille, havde jeg et skamfuldt forhold til penge. Jeg skammede mig både over at have gæld, men også over at tage penge for mit arbejde. Pernille har en unik kombination af revisorens nøgterne nede-på-jorden holdning til penge, som virkelig hjalp mig til at få et mere realistisk forhold til min økonomi OG en spirituel tilgang, som har været mindblowing. Jeg har lært at lytte til min intuition i pengesager og jeg har fået et langt mere kærligt (ja, tænk engang) forhold til penge, hvor jeg er begyndt at værdsætte dem i stedet for at frygte dem. Jeg kan anbefale Pernille til enhver der har et kompliceret forhold til penge, og jeg vil til enhver tid tage turen hele vejen til Næstved, når behovet opstår. Det er bestemt det værd.”

– Electra Frost –

“Pernille er super skarp til økonomi, det er der ingen tvivl om. Men hendes evne til lynhurtigt at sætte sig ind i ens situation er det, der gør hende unik.
Hun hjalp mig lige der hvor jeg var. Og gjorde mig klar til livet som selvstændig. Jeg fik overblik og alt den viden jeg skal bruge for at styre alt det økonomiske i min virksomhed selv. Fik styr på skat og moms. Plus en masse gode råd og ting til overvejelse.
Pernille er rigtig god til at forklare, Jeg følte mig tryg og slet ikke dum med alle mine mange spørgsmål.
Vil klart anbefale hende, hvis du har brug for hjælp til din økonomi som selvstændige.”

– Eva Holmark

“Pernille er et utroligt dejligt og givende menneske. Hun er super kompetent og kan med sin faglige ballast lynhurtigt finde ind til, hvad du har brug for.
Et samarbejde med Pernille kan virkelig anbefales – det er ”value for money” og mere til.”

– Mette Dehn –

“Pernille er et utroligt dejligt og givende menneske. Hun er super kompetent og kan med sin faglige ballast lynhurtigt finde ind til, hvad du har brug for.
Et samarbejde med Pernille kan virkelig anbefales – det er ”value for money” og mere til.”

– Lisete Martine –

“At arbejde med mit pengemindset, har været en rigtig god oplevelse!
Jeg er virkelig blevet udfordret og har fået nogen rigtige gode succes oplevelser..
Har kun rosende ord til Pernille.
Jeg kan mærke hvor Meget hun brænder for sit fag, velforberedt og rummelig.”

– Katrine Heller –

“Jeg er sådan en med styr på strukturen, god pengeforståelse, regelrytter og ro på økonomien … altså liiige indtil jeg lavede mit eget firma … SÅ var det ligesom et eller andet inden i mig gik i baglås.
Jeg begyndte at lave en historie om, at jeg ikke kunne finde ud af det der med penge, regler, økonomi, forståelse, logik, og to do’s … og jeg var FLOV, så jeg holdt det lidt hemmeligt og synes det var svært at bede om hjælp fra nogen jeg kendte. GUDSKELOV er dygtige og dejlige Pernille ikke hemmelig og gudskelov dukkede hun op i min fb feed.
Strålende og klar er hun her, for at hjælpe, støtte, forklare, guide, OGSÅ sådan en som mig, der har glemt at jeg godt kan selv, selvom det synes som en meget mere alvorlig sag, nu hvor jeg selv er ejeren, driveren, sekretæren og økonomidamen.
1 session med Pernille gav mig ro i maven, styr på kontoen, modet til at blive momsregistreret og glæden ved at kunne selv.
Det er ikke sidste gang jeg beder Pernille om hjælp, det var sårbart, men trygt og kærligt og virkelig virkelig godt at komme igang.”