#9 Selvstændige kvinder og Økonomi – Interview

2018-11-28T11:50:57+00:0028. november 2018|Interview - selvstændige kvinder og økonomi|0 kommentarer

Har du nogensinde overvejet at investere? Det lyder jo virkelig lækkert, bare at kaste nogle penge i noget én gang, som kan give afkast den anden vej flere gange.

Men hvordan gør man lige? Hvor starter man?

Muligheden for at investere interesserer mig, men det er samtidig virkelig uoverskuelig for mig. Derfor blev jeg nysgerrig på Pernille Wahlgren, da jeg første gang hørte hende tale om aktier og investeringer. Pernille evner nemlig at gøre noget meget kompliceret mere lige til.

Det viser sig at det er et gennemgående emne for hendes tilgang til livet. At skrælle alt det unødvendige fra, og holde det simpelt.

Hvorfor blev du selvstændig?

Jeg var egentlig meget godt tilfreds med mit liv og mit job var fint. Men det bankede inde i mig for at gøre noget andet. Få mere frihed og fleksibilitet i hverdagen.

Jeg har haft forskellige job i den kulturelle verden, men for fire-fem år siden har jeg lige startet nyt job og sidder til middag med en kunstsamler. Vi sidder og taler om hvordan vi gerne vil have at vores fremtid skal se ud, da een nævner, at han gerne ville bo i byen. Men så stopper han sig selv og siger, ”Men vi kan jo ikke flytte på grund af alt vores kunst”.

Det rørte noget i mig. Tænk, ikke at kunne flytte på grund af ting.

Jeg vil ikke lade mig begrænse. I hvert fald slet ikke af materialistiske ting. Jeg vil leve livet. Enkelt. Vi har kun et liv.

Samtidig med det voksede mit behov for at kunne være hjemme med mine børn mens de er små. Jeg vil gerne have mulighed for at hente dem fra skole, køre dem til fodbold og den slags.

Det motiverede mig til at gøre noget andet. Så derfor begyndte jeg at skrive bog. ”At leve og tænke enkelt” sammen med min mor, der er psykolog.

Aktier blev mit sikkerhedsnet

Allerede tilbage i folkeskolen var jeg interesseret i aktier. Da vores klasse fik muligheden for at deltage i Aktiespil og ingen andre gad, tog jeg den. Min far har altid lyttet til programmer omkring investeringer. Jeg husker mine forældre talte om min morfar, der gemte penge i sofaen og hvordan de blev mindre og mindre værd.

Det har helt sikkert været mit drive at lære mere, for jeg ville ikke have mine penge pludselig blev mindre værd.

Jeg startede med at købe lidt aktier i det små. Men efterhånden blev jeg mere modig, og det har ikke altid været rart. For eksempel da Vestas-aktierne faldt, for her havde jeg en god bid af mine investeringer. Av, det gjorde ondt.

Men da jeg sagde mit job op, for at starte mit nye frie liv som selvstændig, var mine aktier begyndt at give afkast. Det gav mig penge til at hjælpe med de faste udgifter.

Samtidig med at jeg altså har haft et minimalt forbrug og lagt ret meget til side til mine drømme og fremtiden.

Hvad var så den store drøm?

Hvis du spurgte mig fra få år siden, så var et chefjob slutmålet i min karriere. Jeg drømte om at have et hus på Frederiksberg. Villa, vovse og Volvo, haha.

Men drømmen ændrede sig fra at være en villa på Frederiksberg, vovse og Volvo, til i at have frihed og penge til at leve i denne frihed.

Derfor er min drøm svaret på spørgsmålene: Gør det mig virkelig glad? Giver det mig indre lykke?

Hver gang jeg føler mig fristet af nye store køb, eller ændringer i mit liv, vender jeg tilbage til spørgsmålet; hvad gør mig egentlig lykkelig?

Hvis du har flere ting, gør det også livet mere kompliceret. Og når vi har ryddet op og ikke hele tiden får nye ting giver det frihed. Frihed til for eksempel at rejse til New York i morgen. Det er ikke mine ting, der skal forhindre mig i at rejse i morgen.

Der er for mange døde værdier i ting.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er min drøm at være sammen med min børn. Det er dem jeg gerne vil være sammen med. Og ikke sidde i møde til langt ud på eftermiddagen. Ikke at være placeret på et fast sted.

Jeg fandt ud af, at jeg og vi som familie kan godt leve med mindre.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Fordi vi lever med mindre. Vi køber ikke bare hvad som helst. Vi overvejer meget, hver gang vi køber noget. Og mærker efter om det virkelig er det, vi har brug for.

En anden væsentlig faktor er at vi ikke er blevet skilt. Vi har boet det samme sted i mange år. Skilsmisser og flytning koster både på familiekontoen og på økonomien.

Jeg stoppede mit faste job 1. juni, men det første stykke tid har jeg sparet sammen til. Jeg vil tjene penge på foredrag og der kommer heldigvis mange gode bookinger ind omkring det at gøre alting mere enkelt. På det indkomstniveau jeg har nu, så kan jeg klare mig rigtig lang tid.

Jeg har ikke købt noget i 3 år eller det vil sige, alt jeg har købt er, et par solbriller og et par kondisko fordi det var nødvendigt.

Det kræver virkelig selvdisciplin. Og ja, ærligt nogle gange kan det da godt være lidt kedeligt. Men for mig tjener det et større formål. De større drømme.

Så lidt skal der til

Hvis du kan finde tusind kroner om måneden og ligge dem i en indeks fond, så har du efter 10 år ca. 250.000 kr. Og det er blot ved at undvære tusind kroner om måneden.
Det kunne for eksempel være at spare pengene fra det Fitness abonnement du alligevel ikke bruger. Eller ved at skære ned på take-away, biografture eller afmelde Netflix.

Samtidig skaber det også plads til en livspause, hvor du kan gøre noget andet. Til at reflektere over hvad, der egentlig er dine penge værd, og om den livsstil du har lige nu, er sådan du ønsker at fortsætte.

Hvad er dine overbevisninger om penge?

Penge er et middel til at nå sit mål. Det er ikke noget man bliver lykkeligere af. Men har man ikke penge så kan det virkelig give uro.

Jeg er vokset op i en familie, hvor de penge der var blev lagt på bordet og så tog vi kun hver især det, vi har behov for. Vi havde et fælles ansvarlig for de andre familiemedlemmer. For tog vi mere end vi havde brug for, var der ikke til de andre. Det er også det jeg vil lære mine børn.

Vi er en helt almindelig familie. Vi bor billigt. Og både min kæreste og jeg har lagt mange penge til side.

For mig handler det om balance mellem ikke at spare på alt og ikke at bruge alt. Jeg har været meget materialistisk. Så jeg prøver at vise mine børn, at det ikke er vejen frem. Men jeg ønsker heller ikke at være for meget, så de går helt i den anden retning.

Så når vi skal investere i noget, så taler vi om det. Er det virkelig det vi har lyst til? Vi har været åbne omkring diskussion om penge. Vi elsker at rejse, så det er en af vores store investeringer. Oplevelser og samvær.

Det er nemmere at bruge end at tjene

Folk har enormt svært ved at spare. Man har jo lyst til det hele. Sådan kan jeg også nemt have det. Men man bliver jo ikke gladere. Det dulmer kun. Ligesom med mad. Det er sværere at sige nej tak end at sige ja.

Det gør det af og til svært at fortælle min historie og om min økonomi. Nogle vil gerne høre og blive inspireret til hvordan de selv kan komme i gang med et mere simpelt liv. Oprydning, opsparing osv. Mens andre slet interessere sig og ikke gider høre.

Mine bedste investerings-råd

Mit bedste råd er at spørge dig selv: Hvis du vant 25 millioner kroner, hvad ville du så lave om? Det hjælper dig til at få klarhed over, hvad du drømmer om, hvis penge ikke var et problem, men i stedet en mulighed.
Herefter kan du så spørge dig: Er der noget du kan gøre allerede i dag, for at komme tættere på det liv? Kunne du nøjes med mindre, for til gengæld at bevæge dig mod det liv du drømmer om og at begynde at investere dine penge – så de arbejder for dig?

Du kan købe bæredygtigt, hvor det er muligt. Overvej holdbarheden at dine køb.

Du bliver ikke altid lykkeligere af nyt og mere. Og når du kan skrue ned for forbruget, så får din økonomi og du det også bedre. Som bonus skåner du også kloden.

Og til dem, der gerne vil starte som selvstændige: Spar op, lev og tænk enkelt. Lav en plan for, hvornår du forventer at begynde at tjene penge. Hold udgifterne nede. Find ud af hvad der virkelig er nødvendigt. Gør det simpelt. Og lav så meget som muligt selv.

Få hjælp til at lægge en plan for din økonomi, fx med en Økonomi med Overskud session hos Mind Your Finances

Passionen forsvinder nemt, når omkostninger bliver for store. Så det er en rigtig god idé at spare sammen. Og gerne i lang tid inden, hvis muligt, så du har penge til opstartsperioden.

På den måde får du også en fantastisk mulighed for at finde ind til hvad der virkelig er vigtigt for dig.

 

Tak fordi du ville dele din historie Pernille! Du kan møde Pernille, og læse om hendes foredrag på https://pernillewahlgren.dk/, på Facebook ”Lev & tænk enkelt” og Instagram @wahlgrenpernille

 

#mindyourfinances
#økonomiskmentor
#roimaven
#spirituella
#roiøkonomien
#pengemindset

Skriv en kommentar