#7 Selvstændige Kvinder og Økonomi – Interview

2018-10-02T08:50:11+00:00 1. oktober 2018|Interview - selvstændige kvinder og økonomi|0 kommentarer

Der er meget få mennesker, som alene ved sin tilstedeværelse kan få dig helt ned i gear. Give dig lyst til bare at lytte. Og lære.

Et af de mennesker er Katrine Heller.

Hvad hendes hemmelighed helt præcist er, ved jeg ikke. Måske er det hendes evne til at se livet fra flere vinkler, både som fotograf og som håndanalytiker. Hun ser verden i store billeder og små linjer.

Det giver hende en indsigt, der er dybt fascinerende. Derfor har jeg sat hende i stævne til et interview omkring hendes tilgang til det at være selvstændig og få det hele til at løbe rundt. Jeg var nysgerrig på om så roligt et menneske, overhovedet kan opleve penge-stress.

Hvorfor er du selvstændig? Hvad der det, der driver dig?

Jeg har aldrig rigtig kunnet få mit take på ”hvorfor?”. Fordi det har været svært for mig at få mit why ind i en sammenhæng med ”for vores fælles højeste bedste”. Mit why er vist mere blevet skabt ud fra frustration og en undren over, hvorfor mennesker ikke vælger at leve deres liv fuldt ud. Og det er helt klart drevet af at ”nu må du fanden galende tage dig selv og dit eget liv alvorligt – og jeg vil vildt gerne lære dig, hvordan du gør det”.
Ja, og så er mit why helt klart også, at det jeg laver først og fremmest skal føles tilfredsstillende og frihedsfyldt inde i mig. Det kan nærmest være lidt skamfuldt at sige, i en tid hvor vi helst skal kunne sige, at vi er her for at redde verden. Men jeg tager mod til mig og siger ‘Jeg er her først og fremmest, fordi det skal føles fedt og meningsfuldt for mig, at leve mit liv’

Det er omkring 4 år siden jeg startede min virksomhed. Det hele begyndte med ”Hjertestarteriet”. Uden at jeg helt vidste, hvad det skulle blive til. Jeg begyndte bare med en Facebook side. Et sted, hvor jeg kunne dele og vise hvilke ting og tanker der rørte sig i mig.

Året efter opretter jeg min virksomhed med CVR-nr. Og året efter igen sagde jeg op på mit fuldtidsarbejde.

Mens jeg stadig var i job, tog jeg uddannelsen Counselor, Mentor & Handanalysis, og her begyndte jeg nærmest fra starten også at få kunder – for det var en del af uddannelsen & vores certificering af vi skulle øve os, ved at have minimum 100 mennesker igennem.

Det er også her jeg kontakter dig (Pernille) og får hjælp til bogføring, regnskab og så videre. For det var vigtigt for mig, at have styr på den del fra starten af.

Det du kan, har værdi uanset på hvilket stadie du er på.

Hvad er dit bedste råd til start-up’ere?

Det er klart min anbefaling, at man fra starten af tager penge for ens sessioner eller ydelser. Også selvom man er under uddannelse, eller først lige er startet op. Det er en rigtig god øvelse i at eje sit eget værd og sin egen tid og energi. Det kan godt være du ikke kan tingene 100%, men du sælger jo stadig din tid og energi. Det er ikke noget du bare gør for dine blå øjnes skyld eller for sjov, men du er faktisk et menneske, der yder noget.

Det var virkelig en god øvelse og lektie for mig at være bevidst om. Det vil jeg meget gerne give videre til andre.

Læs også: Sådan får du flow i din økonomi

Hvordan oplevede du det, at tage penge for dit arbejde i starten?

Det var da stadig vildt svært for mig, at skulle tage penge for de her uddannelses-analyser. Helt vildt svært. Jeg følte jo, at de kunder jeg havde, hjalp mig, til at kunne få min uddannelse, mere end at jeg hjalp dem. At skulle tage penge for at de ville hjælpe mig, det var svært, også selv om beløbet ikke var særligt stort. Det gav virkelig anledning til dårlig samvittighed. Og frygt for om de nu havde fået værdi fra min analyse.

Hvordan slap du af med den skyld og frygt?

Måden jeg slap af med den dårlige samvittighed og frygten på, var helt klart træning. Det har virkelig været en bevidst handling for mig, at øve mig, netop fordi jeg er klar over, at det her er en af mine udfordringer. Jeg har erkendt at jeg har svært ved at se, mærke og tro på min egen værdi. Derfor har jeg søgt viden om, hvordan jeg kommer over den her udfordring. Jeg har været villig til at lytte og lære og træne.

Sammen med dig (Pernille) har vi skabt et rum til at kunne tale højt om, hvor svært det var. Og selve viljen til at tale om det, selvom det føltes ubehageligt, har været lærerigt. Jeg VILLE blive bedre til at eje min pris. Det har været og er en prioritering og en del af min udvikling som selvstændig.

Jeg fravalgte at være ”offer” og valgte at være ”fighter”

Det har klart påvirket min forretning, at jeg blev bevidst om de her ting. På den måde at det mere og mere har strålet ud af mig, at det her mener jeg fandeme. Jeg VIL lykkedes med min virksomhed & mit virke. Og jeg har fundet styrke i følelsen af, at der ikke var og ikke er, andre veje for mig. Jeg SKAL leve af det, jeg kan ikke forære mig selv væk.

Der er kun mig til at forsørger mig selv & min datter. Da jeg startede min virksomhed og sagde op, stod jeg midt i en skilsmisse. Der var intet sikkerhedsnet og jeg vidste, at valgte jeg at blive i offerrollen og med troen på ”jeg ingen værdi har”, så ville vi simpelthen ikke kunne overleve i det. Som i, der vil ikke være mad på bordet, hvis ikke jeg klarer det her.

I en periode på ca. 6 måneder fik jeg supplerende dagpenge. Det kunne i mit tilfælde lade sig gøre, fordi, jeg allerede havde min virksomhed, mens jeg var fuldtidsansat og derfor kunne bevise, at min virksomhed var uden for normal arbejdstid.

I de 6 måneder jeg fik supplerende dagpenge, trak jeg de timer fra, som jeg brugte på min virksomhed, på Facebook opslag, blogindlæg, foredrag og så videre. Jeg tog det seriøst og var derfor også ærlig omkring mit tidsforbrug. Jeg havde brug for at vise universet, at jeg mente det alvorligt.

Jeg danser med min uro i kroppen indtil den giver slip

I starten havde jeg uro i maven omkring økonomi hver eneste dag. I dag er det bedre. Men bevidstheden om, at uroen er der, betyder også at jeg kan ”være” med den. Det er et livsvilkår i en given periode, når man vil være selvstændig og derfor er det en del af mig og det at være selvstændig.

Jeg trækker rigtig meget vejret igennem og med den følelse. Jeg bevæger mig med den. Jeg danser med den og traver med den. – i det hele taget bevæger jeg mig meget, når noget gør ondt i mit indre. Så hjælper min krop mig med at slippe det.

At tale med uroen i maven, som ”Hvad er det værste der kan ske?” hjælper mig også til at håndtere den. I starten var det værste, der kunne ske, at jeg skulle i et normalt job igen. Okay, hvad er så det værste ved det? Jeg ved jo, at jeg godt kan levere de ting jeg gør i en fastansættelse. Men det var alligevel igennem denne proces, at jeg fandt min største værdi. For hvis det værste var at jeg skulle begynde i et almindeligt job igen, hvad var det så jeg ville miste. Og det svar var FRIHED. Det har givet mig så stor mening, at finde ind til lige præcis det, der uden jeg vidste det, egentlig var det der drev mig.

Læs også: At fejre uden at det koster penge

Senere har jeg så erfaret at ‘Det værste der kan ske’, hele tiden har ændret karakter. Det er ikke længere et fast job, for det er ikke længere en mulighed. Men så blev det i stedet, hvis min datter og jeg skulle flytte fra vores hjem. Vores hjem er det vigtigste for os lige nu og sådan bruger jeg også frygten til at navigere og finde frem til hvad, der er virkelig vigtigt for mig.

Vendepunktet kommer når vi tør at tage frygten i hånden

Det, der har gjort og stadig gør den største forskel er, at jeg er villig til at træde frem. Det at holde et foredrag, selvom der kun kom 4 mennesker. Da jeg turde skrive mine tanker offentligt. Det at sætte et kursus op igen og igen, trods nul tilmeldte. Det at jeg nu også tager billeder, og kalder mig fotograf, selvom jeg er selvudlært. Det i sig selv havde jeg aldrig kunne få mig selv til for bare år tilbage. Jeg har altid været overbevidst om at jeg ikke var dygtig nok, belæst nok, intelligent nok. SÅ uanset hvor bange jeg har været, uanset hvor meget jeg har frygtet andres dom og uanset hvor få mennesker der har siddet på tilskuerrækken, så har jeg været villig til at satse.

I laaang tid var det f.eks. kun min mor, min søster, min kæreste, min bedste veninde og dem, jeg selv var kunde hos, der likede mine ting. Men jeg blev ved, selvom jeg syntes det var frygtelig pinligt.

Vi er nødt til at turde tage frygten i hånden. Frygten for at blive forladt, buh’et ud, efterladt, udstødt. Vi er nødt til at være villige til at risikere.

For præmissen er at nogle mennesker ryger fra. Der VIL være mennesker, der vælger dig fra. Også dem, der er tættest på dig. Så spørgsmålet for mig, var bare, hvem det blev, hvor mange det blev og hvornår det blev.

Læs også: Forhandler du med terrorister?

Det har uden tvivl været sindsygt hårdt & smertefuldt, de gange mennesker har valgt mig fra, eller når mennesker (især i familien) har talt bag min ryg om hvor urte og hekseagtig jeg var blevet. Men den måde jeg har håndteret det på, er virkelig at være i og med smerten. Uden at løbe fra den, spise fra den eller på anden flygte fra den.

Jeg har omfavnet den smerte den havde med sig. Jeg har kigget den direkte i øjnene. Jeg har været ked af det, jeg har grædt, været vred og simpelthen bare mærket hvor ondt det gør, indtil følelsen har sluppet sit jerngreb og stille og roligt fortaget sig.

Midt i processen har det klart føltes som bagsiden af medaljen, men nu, her på den anden side, er jeg tilpas spirituel til at vide, at alt er som det skal være. Det er en del af livet. Jeg har gjort alt det her, fordi jeg havde en længsel efter noget mere. Jeg er blevet mere mig. En kerne af mig. Og dem der ikke vil med derind, skal jo også sættes fri. Dem, der bedre kunne lide mig i min længsel, måtte sættes fri.

Vi mødes og skilles. Sådan er livet.

At sige du bare skal være ligeglad med hvad andre tænker, giver ingen mening for mig. Det er faktisk noget af det, jeg brænder rigtig meget for i øjeblikket. For vi bliver aldrig ligeglade med, hvad de andre tænker. Det er et livsvilkår. Vi vil altid frygte at blive udstødt af flokken. Jeg var heller ikke ligeglad. Men jeg var bevidst om frygten og besluttede mig for ikke at lade den holde mig tilbage. Men ligeglad har jeg aldrig været, jeg tager mig stadig af frygten, jeg krammer den, taler med den, danser med den og SÅ beder jeg den om at træde i baggrunden. Jo flere gang du gør tingene alligevel, vil du også smage frihedsfølelsen og så tør vi gøre endnu mere af det. Tør vi være endnu mere os. Trods frygten.

Det er rejsen, der er målet, så sæt den ene fod foran den anden og kom afsted

Er der noget du ville gøre om?

Jeg ville gerne være begyndt som selvstændig noget før. For jeg nåede at lide alt for længe, fordi jeg troede jeg skulle være klar. Men jeg blev ikke klar, så jeg var nødt til at bare at gøre det, min krop talte til sidst højere end mit ego (og min frygt). Det er rejsen, der er målet. Det er det rejsen, som selvstændig har vist mig. Og stadig gør det.

Du bliver klar undervejs. Sæt den ene fod foran den anden og lad være med at være nærig med dig selv og tænke ”jeg venter lige”, livet har brug for at du lever det, som dig.

Min egen håndanalyse, har været en kæmpe hjælp til at finde ud af, hvor jeg skulle hen. Den har givet mig konstruktive tilgange til mit livsformål og mine hænder er min ultimative navigation. De viser mig vejen og hjælper mig med at lytte og mærke ind på de ting, der ligger inde i mit hjerte og som kan være så svære at høre med det blotte øre. Det er helt sikkert et værktøj, jeg gerne ville have haft kendskab til tidligere og have brugt noget før i livet. Det er intet mindre end genialt.

Din største forhindring er, hvis du ikke tør at lade andre få lov til at lære dig at kende

Hvad er dit ultimative råd til dem, der læser med?
Udover at sætte den ene fod foran den anden og komme i gang, så er mit bedste råd at stoppe med at vente på at blive klar.

Et andet for mig afgørende råd jeg har, er et som jeg selv har fået af min tidligere mentor er;

Hvis du ikke er kendt, så er det dit største problem.

Det handler ikke om din hjemmeside, eller om dit visitkort, det handler om at være synlig, at turde melde dig i netværksgruppe, turde troppe op til ting, at tale uden at være blevet spurgt, at turde undre dig offentligt, turde kommentere på andres opslag, OG så handler det også om du er villig til at give noget fra dig selv, uden at få noget tilbage.

Derudover handler det om at blive bevidst om og at eje, at dine kunder bare gerne vil have DIG. Det er et af de vigtige skridt i forhold til at vokse med din forretning. Lad dem få lov til at lære dig at kende, at se dig. Så gør dig synlig (sagde fotografen).

 

Tusind tak til Katrine for at dele nogle af sine erfaringer på rejsen som selvstændig. Du kan læse mere om Katrine og hendes skønne ydelser på www.katrineheller.com 

 

Vil du udvikle dig på dit penge mindset og tage din virksomhed til næste niveau, så klik videre her og lær hvordan du kommer godt i gang.

 

#mindyourfinances
#økonomiskementor
#moneymindset
#roimaven
#moneysoul
#moneycoach
#moneybabe
#selvstændig
#økonomi
#økonomimedoverskud
#femaleentrepreneur
#kvindeligiværksætter
#feminintpengemindset
#femalemoneymindset
#pengemindset
#pengementor
#roiøkonomien

Skriv en kommentar