#6 Selvstændige kvinder og Økonomi – Interview

2018-08-19T17:52:53+00:00 17. august 2018|Blog, Interview - selvstændige kvinder og økonomi|0 kommentarer

Penge og passion hænger sammen 

Indtægterne kommer fra behandlinger og produkterne jeg sælger. Og så tror jeg at salget kommer fordi vi er engageret og jeg brænder helt vildt for mit fag. Og det smitter af på mine ansatte.

Selv efter 12 år, sover jeg ikke den sidste nat af ferien, fordi jeg glæder mig så meget til at komme tilbage. Jeg vågner hver time og tjekker uret, for ikke at sove for længe. Fordi jeg glæder mig så meget til at skulle tilbage og i gang igen.

Og mit hoved er altid fyldt med ideer.

Det, der driver mig, er min nysgerrighed. Hud er min vildeste hobby.

Det med at jeg kan få folk til at trække vejret og få dem til at mærke sig selv. Og hvad det så kan give, når jeg lægger mine hænder på dem og giver dem en behandling.

En svær begyndelse – selvom jeg var advaret

Jeg tror ikke, jeg var helt normalt. Der var faktisk ikke noget der var svært. Jeg var 19 år. Jeg kommer fra en selvstændig familie og min far gjorde det meget tydeligt for mig hvilke konsekvenser det kunne have, hvis det ikke lykkedes.

Jeg hørte hvad han sagde. Men jeg tog det ikke ind.

Det var først da jeg kom i gang og jeg knoklede at jeg fandt hvor svært det hele faktisk var.

I flere år havde jeg penge med på arbejde.

Så alt var svært.

Det var svært at skulle bruge penge uden at have penge. Men for mig var det eneste rigtige at investere i min forretning.

Men det overraskede mig virkelig, hvor hårdt det var.

Jeg havde en kassekredit i virksomheden, så jeg også kunne leve. Men jeg arbejdede, arbejdede og arbejdede.

Til at starte med var der ingen ansatte. Først da jeg selv var helt booket ansatte jeg min første medarbejder. For jeg kunne godt se, at hvis jeg skulle have det til at løbe rundt, skulle vi være flere. Jeg tror det var efter et lille års tid.

Dengang turde jeg ikke sige det højt

Der gik en del år før økonomien var vendt. Og før det så fornuftigt ud.

Efter syv år kunne jeg virkelig se og mærke flowet. At det jeg havde gjort for alvor gav mening. Og før flowet rigtigt kom. Før alle initiativer for alvor gav afkast.

Alle de følelser der bliver født når man bliver selvstændig, er virkelig fascinerende. Det er noget af en udvikling.

Man har det her billede af hvordan man vil gøre, men så er det ikke altid man kan gøre det sådan og på den måde, når man først står i det.

Jeg sagde det ikke højt den gang at det var svært. Men nu kan jeg godt fortælle om rejsen. Men det gjorde jeg slet ikke da jeg stod midt i det. For det er svært at tale om.

Det var rigtigt hårdt at skulle håndtere økonomien

Heldigvis havde jeg min mor og far, som kunne hjælpe mig med at forstå tallene. Det har jeg altid gået meget op. Der skal være styr på det. Og jeg skal forstå det.

Det var hårdt fordi jeg knoklede så meget og det kunne ikke ses på nogle steder.

Psykisk var det, fordi det virkelig føles som en kæmp. Det var et meget langt sejt træk.

Jeg valgte at få hjælp til bogføring og håndtering af regnskab, så jeg kunne bruge timerne i butikken og holde fokus der.

Der er kun én vej

At tallene var røde gjorde mig ked af det, fordi jeg ikke fik resultatet af det jeg prøvede at gøre. Jeg ville jo gerne vise hvor god jeg er. Både overfor mig selv og om mine nærmeste.

Men da ked-af-det-følelsen havde fyldt længe nok, hev jeg mig selv op i nakkehårene og fandt i stedet ”nu skal jeg vise dem” følelsen frem og knoklede videre.

For mig var der ikke andre muligheder. Jeg var ikke i tvivl om at det var det her jeg ville. Og stadig vil.

Når jeg i følelsen af trætheden og frustration spurte mig ”Er det, det her værd?” Var svaret ja, hver gang. Og det er det stadig.

Om at finde ro i maven midt i kaos

Jeg ville gerne sige, at yoga og mindfulness er den perfekt løsning for mig. Men det er det ikke.

For mig var det at arbejde og holde fokus. Fordi det gav mere uro at holde fri. Det kostede penge.

Det er først de senere år jeg er begyndt at passe bedre på mig selv og nyde nogle af de goder og friheder jeg nu kan tage mig.

Og så har jeg efterhånden lært at trække vejret ned i maven. Og jeg kender mavens små knuder, når de opstår, så jeg kan tage hånd om dem inden de vokser sig store.

Når jeg har haft brug for at tale og vende nogle ting, så er min familie og mand helt fantastiske.

Mit bedste råd til andre iværksættere

Kæmp. Hold ud.

Hvis du selv tror på det, så er jeg sikker på du nok også skal få andre til at tro på det. Og så skal det nok lykkes.

Mærk efter i maven. Det er så vigtigt.

Find nogle som er professionelle til at hjælpe dig med de vigtige ting, som udregninger til budgetter, likviditet og lønninger og så videre.

Her vil Pernille, helt sikkert også kunne hjælpe.

Anerkend at det er stort at drive en virksomhed.

For mig var virkelig stort at gå fra at være mig til at skulle til at ansætte den første. At have ansvaret for en andens løn.

De næste ansatte er nemmere. Fordi der kommer mere flow i opgaverne efterhånden som virksomheden vokser.

Det betyder også der er flere hænder til at hjælpe og bidrage til indtjeningen og dermed huslejen.

At være selvstændig er friheden til at bestemme selv

Jeg vil gerne kunne omformulere den sætning vi altid hører om at det er friheden som selvstændig. For er det ikke det vi ofte siger ”friheden ved at være selvstændig”

Men det er frihed under ansvar. For det er dig, der har ansvaret for indtjeningen, lønningerne, huslejen og så videre.

Det er dig, der skal træde til ved sygdom og de uforudset ting.

Det er frihed til at gøre det på din måde. Frihed til at bestemme selv. Frihed til at gøre tingene når det passer dig – og dine kunder.

Så vær opmærksom på hvilken frihed, det er du definere for dig selv.

Frihed under ansvar.

 

Tusind tak til Lisete for at del sin rejse. Du kan læse mere om Lisete’s skønne klinik og ydelserne på http://www.klinik-carpediem.info/

 

#mindyourfinances
#økonomiskementor
#moneymindset
#roimaven
#moneysoul
#moneycoach
#moneybabe
#selvstændig
#økonomi
#økonomimedoverskud
#femaleentrepreneur
#kvindeligiværksætter
#feminintpengemindset
#femalemoneymindset
#pengemindset
#pengementor
#roiøkonomien

Skriv en kommentar